# Organisationerne afslører Folkemødets skjulte klynger Hvis man kun ser på events enkeltvis, ligner Folkemødet en lang liste. Når man ser på organisationer, som samme devices markerede på forskellige events, dukker en anden struktur op: erhverv, universiteter, medier og hovedscener ligger tættere på hinanden, end programmet umiddelbart viser. ## Tese Organisationsklynger er det stærkeste næste lag i dataene. De viser ikke bare hvem der havde mange events, men hvilke arrangører der delte publikum i appens planlægningsspor, og dermed hvilke dagsordener der hang sammen i praksis. ## Det data afslører - 225 organisationer havde mindst fem events og ti markeringer i datasættet. - Dansk Industri toppede organisationerne med 119 events, 290 markeringer og 513 intent-score. - Politiken havde 2.88x lift med 195 markeringer på 38 events. - Det stærkeste cross-event-overlap var Dansk Erhverv + Dansk Industri med 50 devices. - Dansk Erhverv + Folkemødets Forskningsscene havde 35 devices på forskellige events. ## Hvorfor det betyder noget Organisationers overlap viser, hvordan app-brugerne bevægede sig gennem Folkemødet på tværs af arrangører, scener og emner. Analysen giver et første kort over Folkemødets arrangørnetværk og viser, hvilke forbindelser der holder, når samme-event-overlap sorteres fra. ## Hvad analysen viser Organisationsklynger er det stærkeste næste lag i dataene. De viser ikke bare hvem der havde mange events, men hvilke arrangører der delte publikum i appens planlægningsspor, og dermed hvilke dagsordener der hang sammen i praksis. Pointen er ikke, at markeringerne siger alt om Folkemødet. Pointen er, at de viser en prioritering, som det offentlige program ikke kan vise alene. ## Kort sagt > Organisationerne afslører de forbindelser, som eventlisten skjuler. > Partiteltene giver små overlap. Organisationskortet giver et egentligt netværk. ## Data i analysen ### Organisationer der bærer klyngeanalysen DI og Dansk Erhverv viser volumen. Politiken og Hovedscenen viser koncentreret interesse. Udvalgte organisationer efter events, markeringer, score og lift. | Organisation | Events | Markeringer | Score | Markeringer/event | Lift | | --- | --- | --- | --- | --- | --- | | Dansk Industri | 119 | 290 | 513 | 2.4 | 1.33x | | Dansk Erhverv | 130 | 259 | 457 | 2 | 1.09x | | Politiken | 38 | 195 | 354 | 5.1 | 2.88x | | Folkemødets Hovedscene | 14 | 105 | 198 | 7.5 | 4.37x | ### Stærkeste arrangør-overlap Samme-event-overlap er sorteret fra, så tabellen viser planlagte ruter på tværs af arrangører. Cross-event-overlap mellem organisationer efter fælles devices. | Organisationer | Devices | Fortolkning | | --- | --- | --- | | Dansk Erhverv + Dansk Industri | 50 | Kernen i erhvervsklyngen. | | Dansk Erhverv + Folkemødets Forskningsscene | 35 | Bro mellem erhverv og forskning. | | Aalborg Universitet - AAU + Dansk Industri | 34 | Bro mellem erhverv og forskning. | | Dansk Erhverv + Syddansk Universitet | 33 | Bro mellem erhverv og forskning. | | Dansk Industri + TV 2 Danmark | 33 | Tværgående arrangørrute på forskellige events. | | Dansk Industri + DTU | 33 | Bro mellem erhverv og forskning. | | Dansk Industri + Politiken | 33 | Tværgående arrangørrute på forskellige events. | | Aalborg Universitet - AAU + Dansk Erhverv | 32 | Bro mellem erhverv og forskning. | ### Netværkets signal Organisationskortet har større skala end partiteltenes overlap og kan derfor bære en stærkere klyngefortolkning. - Største organisations-overlap: 50 devices (Dansk Erhverv + Dansk Industri.) - Største partitelt-overlap: 5 devices (Brugt som skala-kontrast, ikke som samme type netværk.) - Politiken lift: 2.88x (5.1 markeringer pr. event.) - Hovedscenen lift: 4.37x (198 intent-point på 14 events.) ## Konklusion - Organisationernes netværk viser en tydeligere klynge end partiteltene: erhverv, forskning, medier og hovedscene hænger sammen i appens planlægningsspor. - DI og Dansk Erhverv bærer volumen, mens Politiken og Hovedscenen viser hvor koncentreret interesse kan slå igennem. - Klyngerne er aggregeret interesseadfærd, ikke personprofiler eller dokumentation for faktisk fremmøde. ## Arrangørkortet viser en anden struktur end programmet 225 organisationer havde mindst fem events og ti markeringer. Dansk Industri toppede med 119 events og 513 intent-point, mens Dansk Erhverv lå næsten lige så tungt i volumen med 130 events og 457 point. Det kunne ligne en almindelig topliste over store arrangører. Det bliver mere interessant, når man læser overlap-tabellen ved siden af. Det stærkeste cross-event-overlap var Dansk Erhverv + Dansk Industri med 50 devices. Det er en helt anden skala end partiteltenes top-overlap på 5 devices. Organisationskortet er derfor ikke bare en kuriositet; det er et egentligt netværkslag i appdataene. Når samme-event-overlap sorteres fra, bliver det ikke bare et kort over medarrangører. Det bliver et kort over publikumsruter gennem arrangørlandskabet. Forbeholdet er stadig vigtigt: det er devices og planlægning, ikke identificerede personer eller faktisk fremmøde. Det gør organisationssiden til en af de stærkeste analyser i pakken. Hvor partiteltene giver små, forsigtige signaler, giver organisationsdata nok skala til at tale om egentlige klynger: erhverv, forskning, medier og hovedscener, som brugerne selv bandt sammen på tværs af events. ### Datapunkter - Stærkeste overlap: Dansk Erhverv + Dansk Industri med 50 devices. - Politiken havde 2.88x lift og 195 markeringer. - Dagbladet Information havde 2.3x lift på 42 events. - TV 2 Danmark havde 2.49x lift og 4.6 markeringer pr. event. ## Erhverv og forskning lå tæt Dansk Erhverv + Dansk Industri er den klareste erhvervsklynge med 50 fælles devices på forskellige events. Men klyngen stopper ikke ved erhvervslivet. Dansk Erhverv + Folkemødets Forskningsscene havde 35, AAU + Dansk Industri 34, DI + DTU 33 og Dansk Erhverv + SDU 33. Det passer med efterspørgslen i organisationstabellen. DI's største temaer var EU, teknologi og vækst. Dansk Erhverv havde klima, teknologi og vækst i toppen. Forskningsscenen havde teknologi, uddannelse og offentlig dialog. AAU og DTU trak især teknologi og forskning. Netværket siger derfor noget mere præcist end "erhverv fyldte": erhverv, viden og teknologisk kapacitet blev planlagt sammen. Det er ikke én målgruppe i demografisk forstand, men en planlægningsklynge: brugere der bevægede sig mellem samfundsøkonomi, viden, klima og teknologisk kapacitet. Den klynge passer også med de konkrete events. Verden i opbrud samlede DI, Dansk Erhverv, Novo Nordisk Fonden og universiteter omkring geopolitik og nye teknologier. Kritisk infrastruktur samlede ingeniørmiljøer og universiteter omkring beredskab. Det er ikke tilfældige overlap; det er Folkemødets vækst- og vidensdagsorden som rute. ### Events - [Verden i opbrud: Danmark og Europas plads i et nyt kapløb](https://program.folkemoedet.dk/events/2026/32575/verden-i-opbrud-danmark-og-europas-plads-i-et-nyt-kaploeb) — 2026-06-11 kl. 09:15, G12 - Danmark i Morgen - Scenen. Score: 25. Geopolitik og nye teknologier former Danmarks og Europas fremtid - er vi klar? - [Et nedbrud på kritisk infrastruktur – time for time](https://program.folkemoedet.dk/events/2026/31353/et-nedbrud-paa-kritisk-infrastruktur-time-for-time) — 2026-06-12 kl. 10:25, B2 - Engineer the Future - Techteltet. Score: 14. Hvad sker der, og hvem går i gang, når er en krise opstår? Og hvad kan du selv gøre? ## Medierne fungerede som fortolkningsscener Politiken, Dagbladet Information og TV 2 havde alle høj koncentreret interesse. Politiken havde 5.1 markeringer pr. event og 2.88x lift. Information havde 2.3x lift, næsten alt i interview/samtale. TV 2 havde 2.49x lift og en stærk offentlighedsprofil. Medieklyngen er vigtig, fordi den viser, at brugerne ikke kun valgte emner. De valgte også fortolkere: scener hvor politik blev sorteret, forklaret og gjort til begivenhed. Derfor kan Politiken både ligge i kultur-/debatsporet og samtidig have 33 fælles devices med DI på forskellige events. Den stærke konklusion er ikke, at medier og erhverv havde samme publikum. Den er, at appens planlægningsspor bandt erhverv, forskning, medier og hovedscener sammen i samme offentlige dagsorden. Det er også en god SEO-vinkel, fordi den svarer på noget programmet ikke kan: ikke bare hvem arrangerede flest events, men hvilke arrangører fungerede som orienteringspunkter for brugerne. Her står medierne stærkt, fordi de ikke kun producerede events; de producerede fortolkning. ### Events - [Lars Løkke Rasmussen om Danmark i den nye verden](https://program.folkemoedet.dk/events/2026/35011/lars-loekke-rasmussen-om-danmark-i-den-nye-verden) — 2026-06-11 kl. 12:30, F24 - Dagbladet Information. Score: 30. Rune Lykkeberg taler med Lars Løkke Rasmussen om Danmarks rolle i en verden under forandring - [Tirsdagsanalysen åbner Folkemødet](https://program.folkemoedet.dk/events/2026/31729/tirsdagsanalysen-aabner-folkemoedet) — 2026-06-11 kl. 09:40, G32 - TV 2 - Scenen. Score: 47. Oplev Tirsdagsanalysen live og vær med som publikum. - [DM i debat - finalen](https://program.folkemoedet.dk/events/2026/34163/dm-i-debat-finalen) — 2026-06-13 kl. 16:00, N13 - Politiken. Score: 36. Hvem kan kalde sig Danmarks bedste unge debattør? ## Sådan kan mønstret ses - Netværksgraf over organisationer med overlap på forskellige events. - Topliste over organisationer efter intent-score, lift og marks per event. - Klyngekort hvor erhverv, universiteter, medier og hovedscene markeres med forskellige farver. - Metodepanel der viser forskellen på medarrangør-overlap og cross-event-overlap. ## Metode - Datagrundlaget består af 3.772 events og 6.824 anonyme markeringer. - Skal tæller 2 point, Måske tæller 1 point. - Device-id'er bruges kun i aggregerede beregninger. Rå device-id'er publiceres ikke. - Tallene viser app-brugernes prioriteringer, ikke en repræsentativ undersøgelse af alle deltagere. ## Forbehold - Et event uden mange markeringer kan stadig have været vigtigt for dem, der deltog fysisk. - Markeringer måler planlagt interesse, ikke om brugeren faktisk nåede frem til eventet. - Lift sammenligner interesse med programandel og er bedst til at finde over- og underperformance.