Børn, unge og uddannelse · zeitgeist

Hvor unge taber sig selv — skolevægring og mistrivsels-mønstre

25.000 elever har et fravær på 40 skoledage eller mere. Bag tallet ligger ondt i maven, ADHD-diagnoser og familier, der står alene. På Folkemødet samles dem, der prøver at finde mønstret før symptomerne sætter sig fast.

Knap hvert femte barn mister fodfæstet i skolefællesskabet på et eller andet tidspunkt i grundskolen. I skoleåret 2023/24 havde omkring 25.000 elever et fravær svarende til 40 skoledage eller mere — det er en hel skolemåned, der forsvinder. Tallet er steget år for år, og det dækker over alt fra angst og autisme til ADHD og ren udmattelse. Skoleordet er “skolevægring”. Hjemme er det ondt i maven om søndagen. Det, tallet skjuler Skolevægring er ikke én ting. Det er et endepunkt for mange forskellige forløb: et barn, der er blevet mobbet og ikke kan gå tilbage. En autistisk pige, der har holdt facaden så længe, at hun bryder sammen i 6. klasse. En dreng med ADHD, hvor støtten først kom, efter forældrene var udmattede. Forskningen kalder det asynkron udvikling — frontallapperne hos unge med ADHD og autisme modnes 5–8 år senere end hos jævnaldrende, mens forventningerne følger…