AI-analyse

AI var ikke bare AI

AI var interessant, men ikke fordi folk bare ville høre om nye værktøjer. De 234 AI-relaterede events overperformede samlet, og de stærkeste valg handlede om alt det, AI rører ved: klima og datacentre, demokratisk dømmekraft, arbejdsliv, sundhedsvæsen, uddannelse og Europas kapløb med USA og Kina.

AI skal analyseres som en samfundsdagsorden, ikke som en tech-vertikal. Brugernes valg bliver først interessante, når AI-events læses sammen med de konflikter, de kobler sig på: ressourceforbrug, tillid, kompetencer, offentlig styring, sundhedsdata og international konkurrencekraft.

Analysen giver en mere præcis AI-fortælling end en optælling af events med AI i titlen ved at gruppere interessen i konkrete frames, som arrangører og journalister kan bruge.

AI Folkemødet 2026 6.824 anonyme valg i datagrundlaget Data opdateret 2026-06-17
Data

Tallene bag vinklen

  • Den konservative AI-fallback finder 234 tydelige AI-relaterede events.
  • Disse events fik 654 markeringer fra 160 devices.
  • AI-relateret intent-score er 1161, svarende til 1.53x lift mod AI-eventernes programandel.
  • Kan kunstig intelligens redde klimaet? havde 20 markeringer og 34 intent-point.
Læsning

Hvorfor det betyder noget

AI-dagsordenen bliver mest interessant, når den læses gennem de samfundsspørgsmål, AI blev koblet til.

Analysen giver en mere præcis AI-fortælling end en optælling af events med AI i titlen ved at gruppere interessen i konkrete frames, som arrangører og journalister kan bruge.

Analyse

Hvad analysen viser

AI skal analyseres som en samfundsdagsorden, ikke som en tech-vertikal. Brugernes valg bliver først interessante, når AI-events læses sammen med de konflikter, de kobler sig på: ressourceforbrug, tillid, kompetencer, offentlig styring, sundhedsdata og international konkurrencekraft.

Pointen er ikke, at markeringerne siger alt om Folkemødet. Pointen er, at de viser en prioritering, som det offentlige program ikke kan vise alene: hvad brugerne valgte at holde fast i, da alt konkurrerede om den samme tid.

AI var mest interessant, når det holdt op med kun at være AI.
Datavisning

Data i analysen

Udvalgte tabeller og grafer er knyttet direkte til denne analyse, så pointerne kan læses uden at forlade artiklen.

Tabel

AI-frames i appdata

AI-interessen bliver skarpere, når eventlisten opdeles efter frame frem for bare at tælle events med AI i titel eller tekst.

Udvalgte AI-events grupperet efter den konflikt, der gjorde dem valgbare.
FrameNøgleeventScoreLæsning
KlimaKan kunstig intelligens redde klimaet?34AI-potentiale mod datacentres strømforbrug og EU-krav.
ArbejdeAI-agenterne kommer: Er vi klar til AIs indtog i arbejdet?15Job, uddannelse og unge, der allerede møder konsekvenserne.
DømmekraftKan vi bevare menneskelig dømmekraft i en AI-verden?15Tillid, beslutninger og demokratisk samtale.
KommunikationNår reklamer og kommunikation bliver skabt af AI10AI som konkret brancheskift i marketing og reklame.
EuropaKan Danmark og Europa være med i AI-kapløbet?16USA/Kina, digital suverænitet og dansk handlekraft.

AI-sporet havde højere lift end teknologi, EU/udenrig og sundhed. Det gør ikke AI større i volumen, men mere koncentreret i efterspørgsel.

AI trak stærkere end de store temalabels

Datapanel

AI-sporet i tal

AI-relaterede events
234

Konservativ fallback/klassifikation i generated data.

Intent-point
1.161

654 markeringer fra 160 devices.

Lift
1.53x

AI-sporet fyldte mere i intent-score end i programandel.

Klima gjorde AI fysisk

Generated data peger på 234 AI-relaterede events med 654 markeringer, 1161 intent-point og 1.53x lift. Men den bedste indgang er ikke volumen. Den bedste indgang er, at det stærkeste AI-event ikke var et klassisk værktøjspanel, men en klimakonflikt.

Kan kunstig intelligens redde klimaet? stillede løftet om optimering og klimaforskning over for datacentres strømforbrug. Spørgsmålet blev ikke om AI er smart, men om AI's fysiske ressourceforbrug kan forsvares, og om EU skal stille klimakrav til techgiganter uden at miste konkurrenceevne.

Det gør eventet til en god test af hele AI-fortællingen. Hvis AI kun forstås som software, bliver interessen flad. Hvis AI forstås som energi, areal, datacentre, regulering og europæisk konkurrenceevne, bliver den politisk. Brugernes valg peger på den sidste læsning.

  • Kan kunstig intelligens redde klimaet? fik 14 Skal, 6 Måske og 34 intent-point.
  • AI-relateret scoreandel oversteg AI-eventernes andel af programmet med 1.53x.
06-11 kl. 09:00 34 intent-point

Kan kunstig intelligens redde klimaet?

Kan kunstig intelligens redde klimaet – eller spænder den ben for den grønne omstilling?

Sted
B4 - Europa-Kommissionen
Arrangør
Europæisk Ungdom Danmark

Dømmekraft gjorde AI politisk

Forskerpanelet om AI i hverdagen og debatten om menneskelig dømmekraft flyttede AI fra hype til offentlig dømmekraft. Spørgsmålene var ikke kun tekniske: hvad lærer børn ikke længere, når AI overtager opgaver, hvem bestemmer når algoritmen bestemmer, og kan vi bevare tillid i demokratisk samtale?

Det er den politiske AI-frame. Den handler om institutioner, myndigheder, medier, skoler og borgere, der skal handle i et tempo, hvor teknologien udvikler sig hurtigere end både lovgivning og fælles forståelse.

Her adskiller appdata sig fra en almindelig keyword-optælling. Et event med AI i titlen kan være tyndt, hvis det bare lover fremtid. De events, der bliver analytisk stærke, sætter AI ind i et ansvarssystem: skole, ledelse, demokrati, reklame, sundhedsvæsen eller offentlig styring.

  • Spørg Folkemødets Forskerpanel fik 20 intent-point.
  • Kan vi bevare menneskelig dømmekraft i en AI-verden? fik 15 intent-point.
06-11 kl. 17:05 26 intent-point

Margrethe Vestager om demokratisk ansvar og lederskab

Samtale med Margrethe Vestager om demokratisk ansvar og lederskab i en teknologisk brydningstid

Sted
B2 - Engineer the Future - Techteltet
Arrangør
SDU, Engineer the future, Aalborg Universitet - AAU

Arbejde, sundhed og Europa gjorde AI operationelt

AI-agenterne kommer handlede om arbejde, uddannelse og unge, der allerede mærker konsekvenserne. Kan AI redde folkesundheden - og skal den? gjorde teknologien klinisk og etisk. Kan Danmark og Europa være med i AI-kapløbet? placerede spørgsmålet mellem USA, Kina, erhvervsliv, forskning og offentlig sektor.

Tilsammen flytter de AI fra fremtidsretorik til drifts- og institutionsspørgsmål. Appdata viser ikke bare interesse for AI som ord; den viser hvilke konkrete koblinger brugerne selv valgte at holde fast i.

Den praktiske konklusion er, at AI ikke skal dækkes som ét tema. Den skal dækkes som en række konflikter med forskellige ejere: fagbevægelsen og arbejdsmarkedet, patienter og sundhedsdata, DI og Europas konkurrenceevne, myndigheder og demokratisk ansvar. Det er dér trafikpotentialet også ligger, fordi hver frame svarer på et mere konkret søgespørgsmål end 'AI på Folkemødet'.

  • AI-agenterne kommer fik 15 intent-point; Kan Danmark og Europa være med i AI-kapløbet? fik 16.
  • AI i sundhedsvæsenet: Hvad venter vi på? og Kan vi stole på AI i sundhedsvæsenet? fik hver 15 intent-point.
06-13 kl. 10:00 16 intent-point

Kan AI redde folkesundheden - og skal den?

AI byder på vilde muligheder i sundhedssektoren - men vil vi overlade vores helbred til computere?

Sted
G5 - F&P
Arrangør
Forsikring & Pension
Eventarkiv

Konkrete events analysen bygger på

Teknologi og digitalisering 4 Skal / 2 Måske

Når reklamer og kommunikation bliver skabt af AI

Viser AI i reklame og kommunikation som konkret brancheskift.

Vi debatterer, hvad konsekvenserne bliver i takt med, at reklamer bliver mere og mere AI-skabte.

Metode

Sådan er tallene læst

  • Datagrundlaget består af 3.772 events og 6.824 anonyme markeringer.
  • Skal tæller 2 point, Måske tæller 1 point.
  • Device-id'er bruges kun i aggregerede beregninger. Rå device-id'er publiceres ikke.
  • Tallene viser app-brugernes prioriteringer, ikke en repræsentativ undersøgelse af alle deltagere.
Forbehold

Hvad data ikke kan sige

  • Et event uden mange markeringer kan stadig have været vigtigt for dem, der deltog fysisk.
  • Markeringer måler planlagt interesse, ikke om brugeren faktisk nåede frem til eventet.
  • Lift sammenligner interesse med programandel og er bedst til at finde over- og underperformance.

Relaterede analyser

Temaanalyse

Teknologi var ikke et sidespor

Analyse af teknologi og digitalisering som overperformende tema i appens brugerdata og som tværgående samfundsdagsorden.

Hovedanalyse

Hvad valgte folk faktisk?

Hovedanalysen af appens anonyme programvalg: hvad brugerne gemte, hvad de prioriterede, og hvordan deres Folkemøde adskilte sig fra programmet.