Organisationerne afslører Folkemødets skjulte klynger

Arrangørkortet viser en anden struktur end programmet

225 organisationer havde mindst fem events og ti markeringer. Dansk Industri toppede med 119 events og 513 intent-point, mens Dansk Erhverv lå næsten lige så tungt i volumen med 130 events og 457 point. Det kunne ligne en almindelig topliste over store arrangører. Det bliver mere interessant, når man læser overlap-tabellen ved siden af.

Det stærkeste cross-event-overlap var Dansk Erhverv + Dansk Industri med 50 devices. Det er en helt anden skala end partiteltenes top-overlap på 5 devices. Organisationskortet er derfor ikke bare en kuriositet; det er et egentligt netværkslag i appdataene.

Når samme-event-overlap sorteres fra, bliver det ikke bare et kort over medarrangører. Det bliver et kort over publikumsruter gennem arrangørlandskabet. Forbeholdet er stadig vigtigt: det er devices og planlægning, ikke identificerede personer eller faktisk fremmøde.

Det gør organisationssiden til en af de stærkeste analyser i pakken. Hvor partiteltene giver små, forsigtige signaler, giver organisationsdata nok skala til at tale om egentlige klynger: erhverv, forskning, medier og hovedscener, som brugerne selv bandt sammen på tværs af events.

• Stærkeste overlap: Dansk Erhverv + Dansk Industri med 50 devices.
• Politiken havde 2.88x lift og 195 markeringer.
• Dagbladet Information havde 2.3x lift på 42 events.
• TV 2 Danmark havde 2.49x lift og 4.6 markeringer pr. event.

Erhverv og forskning lå tæt

Dansk Erhverv + Dansk Industri er den klareste erhvervsklynge med 50 fælles devices på forskellige events. Men klyngen stopper ikke ved erhvervslivet. Dansk Erhverv + Folkemødets Forskningsscene havde 35, AAU + Dansk Industri 34, DI + DTU 33 og Dansk Erhverv + SDU 33.

Det passer med efterspørgslen i organisationstabellen. DI's største temaer var EU, teknologi og vækst. Dansk Erhverv havde klima, teknologi og vækst i toppen. Forskningsscenen havde teknologi, uddannelse og offentlig dialog. AAU og DTU trak især teknologi og forskning. Netværket siger derfor noget mere præcist end "erhverv fyldte": erhverv, viden og teknologisk kapacitet blev planlagt sammen.

Det er ikke én målgruppe i demografisk forstand, men en planlægningsklynge: brugere der bevægede sig mellem samfundsøkonomi, viden, klima og teknologisk kapacitet.

Den klynge passer også med de konkrete events. Verden i opbrud samlede DI, Dansk Erhverv, Novo Nordisk Fonden og universiteter omkring geopolitik og nye teknologier. Kritisk infrastruktur samlede ingeniørmiljøer og universiteter omkring beredskab. Det er ikke tilfældige overlap; det er Folkemødets vækst- og vidensdagsorden som rute.

Medierne fungerede som fortolkningsscener

Politiken, Dagbladet Information og TV 2 havde alle høj koncentreret interesse. Politiken havde 5.1 markeringer pr. event og 2.88x lift. Information havde 2.3x lift, næsten alt i interview/samtale. TV 2 havde 2.49x lift og en stærk offentlighedsprofil.

Medieklyngen er vigtig, fordi den viser, at brugerne ikke kun valgte emner. De valgte også fortolkere: scener hvor politik blev sorteret, forklaret og gjort til begivenhed. Derfor kan Politiken både ligge i kultur-/debatsporet og samtidig have 33 fælles devices med DI på forskellige events.

Den stærke konklusion er ikke, at medier og erhverv havde samme publikum. Den er, at appens planlægningsspor bandt erhverv, forskning, medier og hovedscener sammen i samme offentlige dagsorden.

Det er også en god SEO-vinkel, fordi den svarer på noget programmet ikke kan: ikke bare hvem arrangerede flest events, men hvilke arrangører fungerede som orienteringspunkter for brugerne. Her står medierne stærkt, fordi de ikke kun producerede events; de producerede fortolkning.