Folk gik på tværs af partiernes telte

Små tal, men et reelt mønster

Partitelt-overlap skal læses med bremsen trukket. Det stærkeste par, Liberal Alliance + Venstre, havde 5 fælles devices. Danmarksdemokraterne + Venstre havde 4. Derefter falder tabellen til 3 og 2 devices. Det er ikke nok til vælgeranalyse, og det siger intet om partiloyalitet.

Men små tal er ikke det samme som nul signal. Kravet om forskellige events fjerner den mest oplagte fejlkilde: at samme brugere bare markerede et fælles medarrangeret event. Det, der står tilbage, er små ruter på tværs af fysiske partitelte.

Venstre indgik i 6 overlap-par. Det giver mening, fordi Venstre både havde volumen og blandede debat med fællessang, EU-satire og brede emner. Et stort telt bliver lettere et knudepunkt.

Den gode analyse her er lille i konklusionen, men præcis i metoden. Vi skal ikke påstå, at mennesker 'skiftede blok'. Vi kan sige, at nogle app-brugere planlagde på tværs af partimærker, når emner, personer eller formater gav dem en grund til det.

• 19 partitelte-par havde mindst ét anonymt device hos begge parter.
• Stærkeste overlap: Liberal Alliance + Venstre med 5 devices.
• Overlap tæller forskellige events, ikke bare samme arrangement med flere partier omkring bordet.
• Devices med mere end 100 markeringer er filtreret fra.

Borgerlige ruter handlede om konflikt og scene

Liberal Alliance + Venstre og Danmarksdemokraterne + Venstre er de tydeligste overlapsspor. De skal ikke læses som partiskifte. De skal læses som brugere, der fulgte bestemte konflikter gennem flere rum: arbejdervælgere, EU, USA, totalberedskab og borgerlig positionering.

Kaare Dybvad vs. Alex: Hvem er det sande arbejderparti? er et godt eksempel, fordi eventet lå hos LA, men trak en socialdemokratisk kernekonflikt ind. EU på hovedet hos Venstre viser den anden mekanik: et politisk emne gjort til sceneformat. Teltgrænsen bliver mindre vigtig end spørgsmålet og formatet.

Danmarksdemokraterne-sporet er mere personbåret. Mød Inger Støjberg og Pelle Dragsted og Løkke, Støjberg og Ellemann: Var det det værd? peger på konflikter, hvor publikum kan være mere interesseret i mødet mellem personer end i selve teltets partifarve.

Det er den mest citerbare pointe: Folkemødets partitelte opfører sig ikke kun som kampagnezoner. De opfører sig også som scener, hvor brugere kan følge en konflikt fra rum til rum uden at den handling siger noget sikkert om deres politiske identitet.

Værdipolitiske overlap gik en anden vej

Alternativet + Radikale Venstre havde tre fælles devices. Det er et meget lille tal, men det passer med en anden type rute end de borgerlige overlap. Her er forbindelsen mindre blok og mere problemstilling: sundhedsulighed, borgerløn, rettigheder, ligestilling og nye samfundsmodeller.

Radikale Venstre + Venstre og SF + Venstre lå også på tre devices. Den slags par gør analysen mere interessant end en simpel blokfortælling. Folkemødets brugere kan bygge en rute, hvor velfærd, EU, sundhed og kultur krydser partiernes egne redaktionelle rum.

Det er præcis derfor overlap er interessant. Det viser ikke hvem folk er. Det viser hvilke spørgsmål der fik dem til at krydse fysiske og politiske grænser på Folkemødet.

Hvis siden skal bruges journalistisk, er det dette forbehold der gør den brugbar: overlap er ikke et svar på vælgeradfærd, men et spørgsmål til programmet. Hvilke emner var stærke nok til at trække brugere ud af én politisk scene og ind i en anden?